Mikrohøjskolen
FOTO-Galleri
Fotoprojekter & masterclasses
Højskoleaftener
Gæstelærere
Baggrund
Lederteam

 

Fotoprojekter & masterclasses


HINDSHOLM
Den landfaste ø

Mikrohøjskolen Janus har taget kontakt til en række af Danmarks førende kamerakunstnere med henblik på et 2-årigt projekt om HINDSHOLM - den halvø der engang var en ø, og som stadig har bevaret en del af en isoleret ø's hemmelighedsfuldhed.

Aftalerne med kunstnerne - Christina Capetillo, Kbh; Torben Eskerod, Kbh; Kurt Rodahl Hoppe, Kbh; Kirsten Klein, Mors; Henrik Saxgren, Kbh; og Mikkel Østergaard, Kbh - er faldet på plads. De fleste af dem har været på kortvarig research i landskabet og desuden på besøg hos JANUS' nærmeste nabo, Niels Reventlow på Hverringe Gods, som ejer en stor del af de jorder, kyster og bygninger, som udgør interessefeltet.

Projektet, som der p.t. søges fondsmidler til, har som endemål en mangfoldig bogudgivelse, hvor hver fotograf i sit individuelle bind portrætterer en side af halvøens kultur, arkitektur, dyr, mennesker og landskaber. Endelig vil der, når projektet om et par år nærmer sig sin afslutning, blive forberedt en udstilling med henblik på at vise de fotografiske tolkninger af den "landfaste ø". Det vil finde sted på Johs. Larsen Museet i Kerteminde i efteråret 2019.

Hvorvidt forestillingen om "masterclasses" lader sig realisere, vil blive afgjort undervejs i samarbejde med kunstnerne og behørigt annonceret, hvis ideen fænger.


 

 

Vindues-roset i en af Hverringes 100-årige avlsbygninger.

Fasanrede i skovbunden på Hindsholm

Et glimt fra det "skjulte Hindsholm" - her fra Hverringes skovbevoksede ø i Storebælt, Romsø  (Finn Thrane, fot.)

 


Mikrohøjskolen for udsyn og indsigt
Hverringevej 177, Viby
DK-5300 Kerteminde
Finn Thrane
Telefon: +45-6532 1828
E-mail: info@finnthrane.dk
Web: www.finnthrane.dk
Lisbet Marschner
Telefon: +45-8657 7370
E-mail: lisbetmarschner@hotmail.com
Web: www.lisbetmarschner.dk