Mikrohøjskolen
FOTO-Galleri
Fotoprojekter & masterclasses
Højskoleaftener
Gæstelærere
Baggrund
Lederteam

 

Højskoleaftener


JANUS står fra tid til anden bag såkaldte ”højskoleaftener”, hvor alle interesserede er velkomne. Emnet kan være igangsat af årstiden, eksistentielle emner eller valgt af foredragsholderne efter deres interesser og ekspertice. Oplægsholderne er ofte skolens forstander-par, men kan også være valgt blandt skolens gæstelærere. Stedet og begivenheden annonceres i god tid forud.  

Af tidligere arrangementer kan nævnes:

GRUNDTVIGSK ENERGI v/ Finn Slumstrup, forfatter og formand for Grænseforeningen

KÆRLIGHED - et talkshow v/ forstanderparret

STEDETS POESI - en højskoleaften om og med Minimal Landart v/ billedkunstneren Steffan Herrik

DEN LUNEFULDE LYKKE - et talkshow for udvalgte stemmer v/ Lisbet Marschner og Finn Thrane

SPRINGTIME - talkshow og udstilling om "at tage springet" v/ forstanderparret

MIT LIV SOM SANGER - en dramatisk fortælling om mere end 40 års virke som sanger og skuespiller v. bl.a. Det Kgl. Teater v/ operasanger Edith Guillaume.

I henseende til "højskoleaften" fik 2013 en særstatus, idet andre tidkrævende arrangementer anbragte sig i disse afteners sted - i foråret udstilling og foredrag om digteren Valdemar Rørdam i samarbejde med Svendborg Museum, "Kan en stækket fugl flyve?", og i efteråret Finn Thranes egne fotografier på Svendborg Zoologiske Museum, NATURAMA i samarbejde med billedkunstneren Steffan Herrik. Udstillingen hed FABULAE FATALES (Skæbnefortællinger).

Også de to seneste højskolearrangementer har fundet sted i forbindelse med billedkunst. I februar 2015 kunne Mikrohøjskolen invitere publikum til møde på galleriet Toldboden i Kerteminde, hvor Finn Thrane, sammen med maleren Mette Mailund Strong, brugte deres fælles udstilling til samtaler om eksistentielle emner. Og året efter, februar -16, havde Kerteminde Kunstforening inviteret Mikrohøjskolens ældste kursushold, fotogruppen INSPIRA, til at udstille sammesteds - en eksperimenterende og sprudlende udstilling, der viste sig velegnet til at udfordre det fremmødte publikum med.

Efteråret 2016 havde oprindelig to højskolearrangementer på programmet. Det første gennemførtes med fuldt hus tirsdag den 20. september. ”Dine drømme taler klart. Forstår DU budskabet?” Sådan lød emnet og titlen på Lisbets Marschners foredrag, som afholdtes i Viggo Mortensen stuen. 
Finn Thranes foredrag med titlen "TRYLLESPEJLET. Hvad kan fotografi?" måtte pga. sygdom udskydes til foråret, hvor det gennemførtes den 28. marts 2017. 

I efteråret 2018 hed aftenen d. 22. nov.: "Portrætter og selfies i fotografi og litteratur" v/ Finn Thrane


Mikrohøjskolen for udsyn og indsigt
Hverringevej 177, Viby
DK-5300 Kerteminde
Finn Thrane
Telefon: +45-6532 1828
E-mail: info@finnthrane.dk
Web: www.finnthrane.dk
Lisbet Marschner
Telefon: +45-8657 7370
E-mail: lisbetmarschner@hotmail.com
Web: www.lisbetmarschner.dk