Velkommen til

Mikrohøjskolen Janus

Kerteminde

Der er sket noget nyt! Vi er Flyttet fra skov til by

En ny tid for Mikrohøjskolen

Mikrohøjskolen Janus passerede sit 10 år jubilæum i april 2019. I alle disse år har det ligget trygt og godt ved godset Hverringes gamle skovfogedbolig på Hverringevej 177 midt i skoven, og det var vi glade for, da vi flyttede ind i 2008.

Men nu har Mikrohøjskolen skiftet adresse. I efteråret 2019 rykkede kursusvirksomheden ind til Kerteminde by, til Sortekilde, som er det gamle navn på det bygningskompleks, som husede byens nu nedlagte Husflidshøjskole. Her finder man Mikrohøjskolen under adressen Hyrdevej 15 A, 2. sal, 5300 Kerteminde.

Vi tilbyder

Undervisning

Du kan tage et kursus i indre ledelse, i fotografi eller deltage på et skriveværksted? Læs mere her.

Vi tilbyder

Fotorådgivning

Vi tilbyder rådgivning til amatører og professionelle, hvor vi kan sparre på dit niveau. Læs mere her

Vi tilbyder

Foredrag

Finn Thrane og Lisbet Marschner tilbyder foredrag om fotografi, litteratur, drømmeforståelse og mental sundhed. Læs mere her

Kursusforløb på mikrohøjskolen

Vi er stadig de samme

Selvom vores adresse har forandret sig, hvor vi er rejst fra skoven og ind til byen, er vi stadig de samme. Er arealet blevet mindre, så er til gengæld udsigten blevet videre – Sybergland, Kertemindes nye attraktive naturområde, anes fra vinduerne imod nord i vores nye lokaler.

Hvordan fungerer en mikrohøjskole?

Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores nye og utrolig smukke omgivelser i Kerteminde. På Mikrohøjskolen ligger administration og undervisning fremdeles i hænderne på Lisbet Marschner, kunsthistoriker og psykoterapeut, og Finn Thrane, fotolærer, skribent og billedkunstner. 

De fleste kurser afvikles som seminarer med et- eller todagesforløb, der forudsætter at kursisterne bor hjemme. Der gennemføres dog også (især i Lisbet Marschners regi) kursusforløb over 3-4 dage, hvor deltagerne bor på B&B eller finder anden indkvartering i nabolaget.

Baggrunden for Mikrohøjskolen

Mikrohøjskolen JANUS

Navnet JANUS refererer til den romerske gud med dobbeltansigtet – kuglehovedET, der både ser frem og tilbage. Uden historie, intet fremsyn – uden udsyn, ingen indsigt.. JANUS kalder sig mikro-højskole, fordi den i det daglige drives af blot to personer, Lisbet Marschner og Finn Thrane.

Arbejdet med den personlige udvikling udgør også undertonen i de kurser, der ligger i Finn Thranes regi og som har med et fortællende eller holdningsbetonet fotografi at gøre. Disse aktiviteter skifter fra sæson til sæson, men er ofte forankret i det omgivende landskab og kan blive bearbejdet i grupper sammen med de andre kursister.

Hør et spændende foredrag

Foredrag af Finn Thrane

Finn Thrane tilbyder 3 forskellige foredrag med fokus på fotografi og litteratur. Foredragene bygger på billedforløb i powerpoint og har normalt en længde på ca. 60 min. + pause og spørgetid. Pris inkl. kørselsomkostninger og efter aftale. Foredrag kan bestilles pr. email til info@finnthrane.dk eller via tel. 6160 4296, hvor der også kan lægges besked med navn og nummer.

Lisbet Marschner tilbyder p.t. 2 foredrag, et om mental sundhed og et om drømmeforståelse. Lisbet holder foredragene, siddende i sin kørestol og er afhængig af transport med Flextrafik. Der skal derfor forlods træffes omhyggelige aftaler om tidspunkt, adkomst- og toiletforhold.

Det siger andre om Mikrohøjskolen

Vi er evigt taknemmelige for vores søde kursister og besøgende, som troligt kommer til foredrag, kurser og undervisning og nyder sammen det i selskab med os. Det er altid en fornøjelse og mange tak for jeres søde ord. Vi glæder os til at se jer igen hos Mikrohøjskolen Janus.

Udtalelse om Biografi kursus

Lisbets biografi-kursus er for dig, der gerne vil vide mere om dig selv og dine evner.Både i min egenskab af leder og som privat har det udvidet min horisont. Ved at forstå mine handlinger, og hvor mine mønstre stammer fra, er jeg blevet sparet for mange bekymringer, og jeg har kunnet ændre min adfærd hvor jeg har ønsket det.

Som erhvervsleder er det personlige pres stort, og der skal ofte træffes vanskelige beslutninger. Nu ved jeg mere om mig selv, og det gør mig stærkere både som leder og privat.

Jeg har fundet mit livsformål på Lisbets kursus. Det er en helt fantastisk viden for mig. Det hjælper mig i mit fremtidige karrierevalg og giver mig et hidtil ukendt fokus og retning.

Lone Praest, Økonomidirektør

Udtalelse om ophold

Mikrohøjskolens kurser har fået mig til at se mit liv og min opvækst med andre øjne. Det er en kæmpe udfordring at se så meget på sine egne mønstre og handlinger. Det har gjort mig klar på de valg, som er betydningsfulde for mig.

Jeg oplever, at jeg bedre kan rumme mig selv og andre omkring mig. Jeg er dybt taknemmelig for at have fået muligheden af at vende mine grundsten, både på det personlige og faglige plan.

Og så har kombinationen af fotokunst og biografi givet en fin dialog, en indsigt i hvor forskelligt vi opfatter tingene samt åbnet for muligheden af at opdage, hvad min fantasi kan indeholde af fortællinger om min egen virkelighed.

Randi Gaarde, leder af fritidsklub

Mikrohøjskolen JANUS

Velkommen til en højskole, som beskæftiger sig med humanistisk betonede lederkurser, fotorådgivning, drømmeforståelse, skriveværksted samt fotografiske inspirationskurser.

Kontakt os

  • Finn: +45 61 60 42 96
  • Lisbet: +45 61 16 47 48
  • Hyrdevej 15 A, 2. sal.
    5300 Kerteminde
  • Følg os på Facebook

DESIGNET AF PLICO A/S. ALL RIGHTS RESERVED